Luk fuldskærm

Strandvejen 79

3770 Allinge


SOMMERHUS MED SMUK UDSIGT OVER HAVET I SANDVIG

Sandvig er, ud over at være sommerbyen over dem alle med det mest sublime udvalg af aktiviteter sommerhalvåret igennem, en by med en stærk historie, med den mest rå og distinkte beliggenhed og ikke mindst, en by spækket med ildsjæle og gode folk. Som Bornholms nordligste by er området også kendt for dets kuperede terræn, klipper, nostalgiske snørklede gader, Hammerknuden, røgeriskorstene og gode hoteller med dertilhørende fine restauranter.

Langs klippekysten danner ikoniske klipperformationer mange små naturlige badelaguner. Fra gammel tid løb en grusvej langs kysten - helt tæt på havet. Grusvejen hedder i dag Strandvejen og forbinder Allinge og Sandvig - tidligere to byer, der i dag er vokset sammen til én. Og netop her på Strandvejen 79 ligger et smukt bindingsværkshus fra 1878. Faktisk var huset en af de første på strækningen og i dag ligger sommerhuset og troner meget majestætisk på en klippe omgivet af det fineste stengærde. Husets 108 m2 har direkte kig til havet og byens gourmet hotel, Nordlandet. Her er plads til seks personer, og fra 1. salen giver den store karnap et ekstra fint kig over havet. Haven er stor, frodig, fuld af klipper, nostalgi, drivhus, solhjørner og ligger helt uforstyret. Et højt hævet plateau med træterrasse giver en formidabel hotspot med direkte udsigt til alt der der sker på nordlandsstrækning og på havet.


Selvom Sandvig altid har været en af Bornholms mest populære byer, så er byen indenfor de sidste par år igen virkelig blevet sat på landkortet. I dag har Sandvig som det eneste sted på Bornholm hele fire gode hoteller med restauranter der holder "næsten" helårsåbent på henholdsvis Nordlandet, Strandhotellet, Falcon Hotel og Pension Langebjerg. På den autentiske havn mødes fiskerne, og vinterbaderne mødes i den nye sauna på havnen. Sandvig Strand er den fineste lagune med sandstrand omgivet af klipper - og udover badegæster, tiltrækker den bølgesurfere på de blæsende dage.

BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM