Luk fuldskærm

Strandvejen 55

3770 Allinge


MODERNISTISK UNDERSPILLET PRAGTVILLA - Med bopælspligt

Med sit diskrete og underspillede ydre er huset på Strandvejen 55 bygget for "your eyes only". Arkitektens klare formål var at skabe sin helt egen private oase med store panoramavinduer, der giver direkte udsigt til naturens største kunstværk - de bornholmske klipper. Og hvilke klipper. Da gud skabte Bornholm har han virkelig placeret en af de fineste af slagsen i netop denne have. Og klipperne er med deres højderyg med til nærmest at skabe et lille lukket og lunt paradis med masser af frugttræer. Her er du så tæt på havet at bølgernes evige sang er baggrundsmusik. Beliggende 2. række fra havet og kun to minutter fra en af øens bedste skoler, Kongeskærsskolen den ene vej, og en af øens bedste restauranter, Nordlandet, den anden vej.

Huset er opført i et modernistisk formsprog med sjælden imponerende rene linjer og helt klare referencer til 1960'erne byggestil. Husets 213 m2 giver en instant følelse af en naturlig ro, da naturen som kulisse bevæger sig ind på nethinden uanset, hvor man befinder sig. Den stilrene entre med sit perfekte miks af træ, klinker og mursten sætter stilen, for hvad du har i vente. Stuen og køkken er husets hjerte, hvorfra den store foldedør på mest elegante vis sammensmelter ude og inderum. Køkken, bryggers og badeværelse er helt nyt og giver et fantastisk flow i huset. På 1. salen er der tre gode værelser. Herudover er der ekstra toilet i stueplan

Et sandt arkitektonisk åndehul fuld af sjæl beliggende lige der, hvor man allerhelst vil bo i Allinge.

BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM