Poseregårdsvejen 14
3720 Aakirkeby
SOMMERHUS MED UNDERSPILLET LUKSUS
På Poseregårdsvejen 14 i Øster Sømark findes et sommerhus, der på mest raffinerede vis forener arkitektur og natur i en harmonisk balance. Nybygget fra 2022 men med så meget sjæl og en hel særlig sans for materialers vitalitet og farvers betydning for følelsen af hjem. De gennemtænkte løsninger og hvert eneste element synes skabt for at invitere omgivelserne ind og skabe ro. Overalt er der direkte udgang til naturen og gavlens syvfags foldedøre åbner huset op mod rensdyrlaug og nåleskovens vildskab. Naturen inviterer dig til at lytte – ikke kun til verden omkring dig, men til det, der bevæger sig dybt i dig selv.
Inde finder du alt, hvad et moderne sommerhus skal have, for netop at kunne bruges til andet end kun om sommeren: gulvvarme under fødderne, indbygget pejs, tre rummelige soveværelser, to hemse til de små eventyrere eller overnattende gæster, to stilrene badeværelser og en ottemands sauna samt udendørs bruser, der gør naturoplevelsen komplet.
Husets hjerte er det åbne køkkenalrum med indbygget skabsvæg i direkte forlængelse af stuen. Lyset strømmer ind ovenfra og fra alle sider, alt imens foldealtandørene gør det muligt at lade skoven smelte sammen med de indre rum. Her er et sjældent lys, en rolig ånd, der indbyder til nærvær. Og når mørket falder på, kan man lade sig synke ned foran den indbyggede pejs og i glimt se havet gennem træernes silhouetter. Man er så tæt på Østersøen, at bølgernes hvisken er en konstant ledsager.
Det ville være blasfemi at kalde dette sted et simpelt fristed, da hver detalje i sommerhuset emmer af raffinereret underspillet luksus. På forunderlig vis er det virkelig lykkedes at forene naturens rytmer, hav og skov i en harmonisk symfoni, der samlet er essensen af det gode liv.
Rundt om huset er træterrassen en naturlig forlængelse af skovbunden, og den træbeklædte facade falder næsten i ét med naturen. Grunden er vedligeholdelsesfri, så her er tid til det, der betyder noget: afslapning og tid sammen. Udenfor bliver man mødt af vindens rolige susen i trætoppene, mens havets rytme afspejler sig som en stille baggrundsmusik. Et minut ned af den lille skovsti ligger Øster Sømarken Strand, hvor marhalmen står tæt på havet med en masse dejlige gryder til læ og afslapning.
Dette er stedet, hvor enkelhed møder elegance – hvor du kan leve i forening med moderne bekvemmeligheder uden at miste forbindelsen til naturens nærvær og ro. Dette er mere end blot et sommerhus. Det er en invitation til et liv i harmoni med Bornholms særlige lys, ro og natur, hvor selv de mindste øjeblikke føles betydningsfulde.
KONTANT | 5.500.000 kr. |
UDBETALING | 275.000 kr. |
EJERUDGIFT/MD | 3.746 kr. |
BOLIGAREAL M2 | 140 |
GRUND STØRRELSE M2 | 2000 |
VÆRELSER | 4 |
KÆLDERAREAL M2 | 0 |
BYGGEÅR | 2022 |
ENERGIMÆRKE | |
Type | Fritidshus |
SAGSNR. | 2468 |
BLIV KONTAKTET