Luk fuldskærm

Nørresand 25

3760 Gudhjem


1. RÆKKE PÅ NØRRESAND - I ALT 156 M2
Det var ikke en tilfældighed da~ et verdens største rejsemagasiner, Condé Nast Traveller, valgte at bringe et billede af netop udsigten over Nørresand, da de kårede~ornholm til Europas næstbedste ferieø i 2019. Her er intet mindre end storslået. Storslået i nostalgi, i kulturarv og ikke mindst i natur, der året rundt tryllebinder dens beskuere. Men Nørresand er så meget mere end et yndet turistbillede. Nørresand er gudhjemboernes hjemhavn. Gudhjem er Danmarks eneste bjergby og Serpentinervejen er eneste bjergvej i kongeriget med hele to ægte hårnålesving. Og lige her hvor by bliver til klipper, vej bliver til hav, finder du Nørresand 25. Solnedgangene fra maj-august er som taget ud af et Rembrandt maleri. Her bor man i første række til Østersøen, klipperne, verdens fineste lille havn, badebro, mini-sauna, den bedste café Norresân, den smukkeste kyststi til Helligdomsklipperne, det hemmelige badested ved Suserenden og Mågestolene - for ej at forglemme dens beboere, der så fint, stolt og nærværende værner om deres by og hinanden. ~
På vejstrækningen Nørresand taler vi kun om en god håndfuld huse, der har denne prægtige udsigt, og netop her finder du Nørresand 25, blot et hus før at by bliver til klipper, og vej bliver til hav. Huset bemærker sig desuden ved:~
Gennemrenoveret byhus i tre etager med bl.a. nyt tag, vinduer og varme
Hele to toiletter og et badeværelse
Åbent køkkenalrum med vinkelstue med fri udsigt over Østersøen
Fra alrummet er der udgang til stort terrasseområde og den bagvedliggende gårdhave med klipper
Fra terrassen er der frit udsyn ud over den lille havn og Christiansø mod øst, og mod klippekysten og hammerknuden mod vest~
På førstesalen findes masterbedroom med store indbyggede skabe og en udsigt fra sengen, der ville få de fleste til at øge gennemsnits "liggetiden" hver dag
På førstesalen findes ydermere et værelse, toilet og udgang til stor sydøstvendt terrasse med udsigt mod klippeknold Bokul
Med direkte indgang fra gadeplan findes yderligere et stort værelse med havudsigt, toilet, viktualierum, stor mellemgang og vaskerum
I gadeplan findes desuden en kæmpe garage, fuld af anvendelsesmulighed, med direkte udgang til både gadeplan og gårdhave
Udover ejendommens to store terrasser findes en lukket gårdhave, med overdækket udeareal samt en lille klippetrappe, der fører til et lille klippeplateau med udsigt over havet~
~
Gudhjem som placering og by kræver vist ikke yderligere introduktion. Måske lige bortset fra at understrege, at der er bopælspligt i byen og at Nørresand 25 er et helårshus. Her betyder det noget, at der er lys i vinduerne året rundt og de lokale sætter mindst lige så meget pris på stemningen om vinteren, som om sommeren. Alt i alt - meget mere end blot et hus, mere end et hjem, mere end blot en by ~- mere end blot turisterne foretrukne ferieø, mere end hvad de fleste forestiller sig. Bare mere af det hele - det gode liv.~

BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM