Luk fuldskærm

Nørreløkke 8

3760 Gudhjem


SOMMERHUS I MELSTED

Alle drømmer om et sommerhus i Gudhjem eller Melsted, men meget få er så heldige at have et. Ganske enkelt fordi her er bopælspligt i byerne, og kun få huse er registrerede som sommerhuse. Men i et lille område beliggende blot 100 meter fra klippenkysten i Melsted ligger enkelte sommerhuse. Og netop her, på Nørreløkke 8, finder du det fineste træhus på 70 m2 med to sidebygninger med disponible rum til salg. Sommerhuset er omgivet af en solrig grund, hvor der fra terrassen er havkig. Et helt særligt hus, hvor nuværende ejer har formået at indfange sommerhusånden på allerfineste vis. Huset bemærker sig desuden ved:
-lys entre med gaderobeplads
-værelse med ekstra køjeseng over dobbeltseng
-lyst og funktionelt køkken med køkkenø
-rummelige sofaområde med brændeovn
-spiseplads med dobbelt altandøre til overdækket terrasse
-rummeligt soveværelse i forlængelse af køkken
-toilet med brus
-"udhus", tidligere garage med både vaskerum, nyt badeværelse og disponibelt rum
-to øvrige udhuse også med disponibelt rum
-shelter til de friske der gerne vil sove under åben himmel
-udekøkken, der i dag både er indrettet med blus, gas -og kulgril
-kæmpe terrasse der snor sig rundt om huset med indbygget sofa, overdækket terrasse mm

Fra sommerhuset er du tæt på klippekysten, Melsted havn, Melsted Strand med den fineste badebro og næstennabo til Melsted Badehotel, der er garant for den bedste frokost eller middag - og alt muligt derimellem. Melsted ligger blot fem minutters gang fra Gudhjem, Danmarks eneste bjergby, der byder på masser af liv og oplevelser -hele året. Både Melsted og Gudhjem er spækket med nostalgi, stolte lokalpatrioter og hel uendelig meget skønhed på hvert et gadehjørne. Byerne er ganske velbesøgt sommeren igennem, men om vinteren er der plads til masser af nærvær og al den musikalitet som vejr og vind skaber, når de skiftende årstiders toner flyder gennem gaderne. At få lov til at eje et sommerhus netop her - er de færreste forundt.

BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM