Luk fuldskærm

Melstedvej 27

3760 Gudhjem


VELKOMMEN TIL MELSTED BADEHOTEL
Melsted Badehotel ligger på en 18.000 m2 grund, helt ned til vandet på den bornholmske østkyst lidt syd for Gudhjem. Hotellet er et af Bornholms ældste badehoteller daterende tilbage til 1932. Hotellet er et gennemrenoveret førsteklasses badehotel med en gennemført New England/badehotel stil. Hotellet er suverænt placeret med udsigt til både klipper og Melsted strand, der er en afsides beliggende sandstrand med både åløb, marehalm og badebro. Både hotellets indendørs og udendørs arealer emmer af ro og nydelse, og hotellets hvide funkisbygninger, lækre terrasser og hvilekroge er med til at skabe en umiddelbar afslappende atmosfære. Hotellets restaurant er beliggende med panoramaudsigt til havet og direkte udgang til en stor træterrasse. Restauranten er indrettet i hovedbygningen og råder over 40-50 indendørspladser samt 50 pladser på den nybyggede træterrasse. Restauranten har, ligesom hotellet, i mange år været blandt Bornholms førende spisesteder og er anerkendt for deres enkle og klassiske menu med udgangspunkt i sæsonens lokale råvarer.
GRUND OG BYGNINGER
Melsted Badehotel fremstår flot og istandsat med eksklusive materialer og er et af danskernes foretrukne badehoteller. Man råder over et samlet areal på næsten 18.000 m2, hvoraf hotellets bygninger samlet udgør ca. 1.000 m2. Badehotellet omfatter seks bygninger, der indeholder en restaurant og loungeområde, en konferencebygning, i alt 19 dobbeltværelser og et idyllisk bondehus med to lejligheder og et studio.
Sandhuset, der ligger ved indkørslen til badehotellet er et idyllisk bondehus med stråtag og rummer to ferielejligheder samt et studio. Hertil kommer en nyere bygning, der indeholder konferencefaciliteter, men som evt. kunne ombygges til en luksussuite. Grunden er udlagt med kæmpe grønne arealer til afslapning og en petanquebane.~
MARKEDSFORHOLD - BORNHOLM I FREMDRIFT
I de seneste år er det blevet mere og mere udbredt blandt danskerne at rejse nationalt. Sidste år havde Bornholm en tilgang på 15% flere gæster på øen i højsæsonen. Sæsonen på Bornholm strækker sig fra påske til efterårsferien, begge ferier inklusiv, og hvert år besøges øen af mere end 600.000 turister. Hotellet er 93-97% % belagt i højsæsonen, og med et gennemsnit på 80,6% fra maj-oktober 2020, hvilket nuværende ejer/forpagter har øget for hvert år de har drevet hotellet. Ud over de travle sommermåneder kunne udnyttelsesgraden forøges særligt i foråret, efteråret og vinteren. Oplagt ville være markedsføring af konferencefaciliteterne uden for højsæsonen, samt at udnytte øens øvrige styrkepositioner til at tiltrække mere nicheprægede brancher. Øens øvrige styrkepositioner skaber et væld af tilbud til mange forskellige typer gæster året rundt. Herudover kan nævnes:
en ganske særlig position, når vi taler fødevarer og restaurantbranchen, hvor en lang række producenter og gode spisesteder er gået foran i udviklingen og tilbyder oplevelser året rundt
en natur som er unik og et væsentlig aktiv for turismen med mange ruter, stier og veje med mulighed for aktiv ferie året rundt
en position som World Craft Region, der giver et væld af kulturoplevelser året rundt
en stærk position på outdoorområdet både til lands og til vands
en oplagt mulighed for private events i forbindelse med folkemødet
herudover kan nævnes branchegrupper som: lystfiskeri, jagt, cykling, golf, trolling, mindfullness/yoga retreats mm.
P.t. deltager hotellet kun i et markedsføringssamarbejde med Destination Bornholm og Visual Bornholm, men har alligevel formået at tiltrække imponerende medieomtale i aviser, tidsskrifter, TV og magasiner i ind - og udland. Ud over udvikling af konferenceproduktet vil det være oplagt at indgå i nogle de mange turistnetværk og markedsføringskæder, der opererer såvel herhjemme som udenlands.
KUNDEGRUNDLAG~
Med hotellets mangeårige eksistens har det fået stamgæster fra flere lande. Hotellets gæster kommer navnlig fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige, men også et stigende antal, især madturister, fra hele verden kommer til øen og "spiser" sig øen rundt.
Der afholdes fem til seks konferencer i åbningssæsonen som nævnt typisk i månederne maj-juni og september.
PRAKTISKE FORHOLD
Bygning Areal Opført/ombygget
Hovedbygning i to etager med restaurant (4 værelser), 430 m2, 1932/2001
Fyr-annex (3 værelser), 117 m2, 1932
Pile-annex (7 værelser), 143 m2, 1932
Strand-annex (5 værelser), 64 m2, 1976
Sandhuset (2 lejligheder+studio), 198 m2, 1728/1952
Konferencebygning, 46 m2, 1998
INVENTAR
Inventaret medfølger i både hotel og restaurant i salget, herunder Hästen senge på samtlige værelser. Alt inventar forefindes i særdeles god stand og af høj standard.
PERSONALEFORHOLD
Som udgangspunkt er hotel og restaurant forpagtet frem til 31 december 2021. Ligeledes er personalestaben på plads for 2021 og består af følgende:
Booking/administration 1 medarbejder
Hotel (inkl rengøring) 5 medarbejdere
Restaurant (inkl morgenmad) 7 medarbejdere
Regnskaber kan rekvireres
~
~
~

BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM