Luk fuldskærm

Melsted Langgade 5

3760 Gudhjem


HISTORISK SOMMERHUS I MELSTED

Uovertruffen er ikke engang dækkende for sommerhuset beliggende Melsted Langgade 5. For ejendommen er på så mange planer meget ud over det sædvanlige. En ejendom, der siden sin opførsel i 1777, har gjort sig bemærket i både Melsted og omegn - både på grund af dens historie, og ikke mindst velbevarede ydre og indre. Bygget i samme periode som næstennabo Melstedgård, Her havde ingen mindre end den folkekære kunstmaler, Carl Budtz Møller, sommerresidens. Han købte ejendommen i 1923 og overalt i boligen satte han sit præg, og bl.a. hans tidligere atelier, i dag køkken/alrum, står som et vidnesbyrd om, hvordan man både kan bo i og med vores kulturarv på allerfineste vis. Hvis man kender til Budtz Møllers malerier, så føles en vandring igennem ejendommen, haven og det gamle fiskeleje Melsted, som en ren fernisering. Der er så mange genkendelige motiver, og lysindfaldet står stadig så poetisk igennem de småsprossede ruder i hovedhuset. Og nu vi taler ruder - så er der ikke to vindue i hele huset der er ens. Alle er originale på helt deres egen finurlige facon, og bliver den dag i dag brugt som feltstudie fra studerende for arkitektskolen.

Ejendommen er moderniseret med fuld respekt for stedets historie og autentiske detaljer, med blik for det funktionelle og alligevel uden at spolere tidligere ruminddelinger. Det prægtige køkken/alrum, engang dyrestald, med i dag bevarede høloftdøre, senere atelier for Budtz Møller, der har dekoreret det snedkererede loft er uden tvivl husets hellige gral. Og så igen, for hvert et håndslået beslag, enhver original gerikt, havens sekskantede pavilion og enhver stalddør gør, at det er svært at vælge en favorit detalje. Men summen af hele huset, med alt hvad dertil hører, gør at denne ejendom er noget af det fineste vi har indenfor kulturbevaringsværdige ejendomme på Bornholm.

Ejendommen bemærker sig desuden ved:
-Velholdt bindingsværksejendom med to skorstene og stråtæktag omkranset af stengærde
-Beliggende med havkig fra både hus og have
- Stort køkkenalrum med stor spiseplads og sofaområde
- Hele to fine badeværelser, et toilet plus toilet i pavilion i haven
- Fire gode soveværelser
- Stor stue med brændeovn og smukke gamle døre mod havet og haven
- Kontor med udsigt gennem stue og mod havet
- Smukkeste fordelingsentre med håndmalede lofter
- Funktionelt bryggers med grovkøkken, masser af skabsplads og igen håndmalede lofter
- Stor have med det fineste morbærtræ og figentræ fra Melstedgård
- I haven ligger en charmerende pavilion med udsigt fra lille hems. Pavilionen indeholder toilet, rum med vand indlagt og større disponibelt rum
- Dobbelt carport med endnu et godt disponibelt rum

Uden sammenligning et sommerhus som drømme er gjort af, beliggende i hjertet at historiske Melsted, 150 meter fra havet med Melsted Strand, Melsted Badehotel og naturområdet "Lille Irland" i den ene retning, og underskønne Gudhjem i gåafstand i den anden retning.

BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM