















































Holsteroddevej 12
3720 Aakirkeby
TIDLØST OG STILRENT SOMMERHUS I ØSTER SØMARK
På Holsteroddevej 12 finder man et sommerhus med fin udsigt til havet, hvor både arkitektur og omgivelser løfter sommerlivet til noget særligt. Huset fra 2010 rummer 120 m², bygget med blik for enkelhed, funktion og kvalitet – og med en generøs åbenhed, der inviterer naturen indenfor.
Her møder solidt byggeri og gennemtænkt indretning en lys og åben planløsning – fra de præcise materialevalg til den generøse rumlighed med ekstra højde til loftet, hvor lys, funktion og detaljering tilsammen skaber en ramme, der naturligt favner både hverdag og ferieliv med den store familie. Køkkenalrummet åbner sig mod den store, solrige terrasse, og langs væggen er en indbygget siddesofa, der indbyder til afslappet samvær. Med fire soveværelser, en hems og to badeværelser – det ene med jacuzzi og sauna – er der plads til både ro og fællesskab. Udebrus og flere terrasser giver ekstra muligheder for udeliv, og overalt mærker man balancen mellem komfort og enkelhed. 2 gode integrerede udhuse.
Grunden er en naturgrund, omgivet af lyng, sand og nåletræer – et stykke uspoleret bornholmsk natur, hvor man kan trække sig tilbage uden at miste nærheden til havet. Stranden ved Øster Sømark er helt sin egen - en varieret fin sandstrand., som ikke er overrendt. Klitlandskabet giver læ, og herfra kan man både gå mod nord til det lille fiskerleje med Bakkerøgeriet og mod syd til Michelin-restauranten Kadeau.
Et hus for jer, der drømmer om simple living med et minimum af vedligehold – og en beliggenhed, hvor strand, klitter og himmel er en del af hverdagen.
KONTANT | 4.200.000 kr. |
UDBETALING | 210.000 kr. |
EJERUDGIFT/MD | 2.874 kr. |
BOLIGAREAL M2 | 120 |
GRUND STØRRELSE M2 | 1204 |
VÆRELSER | 5 |
KÆLDERAREAL M2 | 0 |
BYGGEÅR | 2010 |
ENERGIMÆRKE | |
Type | Fritidshus |
SAGSNR. | 2574 |
BLIV KONTAKTET