Luk fuldskærm

Brogårdsskoven 4

3730 Nexø


ARKITEKTTEGNET HUS - I SKOVENS DYBE STILLE RO
Sjældent har vi set så veltegnet et hus, hvor der er tænkt over hver en streg, der med største respekt for den omkringliggende natur, blender ind i sine omgivelser. Uanset hvor man kigger hen i det arkitektegnede hus er naturen visuelt til stede. Et helt exceptionelt sted, med den fineste forståelse for materialers vitalitet, gennemlysninger og mødet med naturen. Huset er funktionelt indrettet med to afdelinger med i alt fire soveværelser og to badeværelser. Helt unikt placeret så det til den ene side skråner let ned mod en lille sø og til den anden side har havets brusen. Der er en nøje afmålt sammensmeltning mellem inde- og uderum, samtidig med at alle bygninger på grunden vokser smukt sammen med naturen. Huset er beliggende helt ugeneret og tilpas tilbagetrukket og privat, og hvor der samtidig ikke er langt til indkøb i Snogebæk. Havet ligger blot to minutters gå-gang væk.
Huset ligger i et område præget af store grunde og familieejede sommerhuse, hvilket betyder at det er småt med udlejning og turister og dermed også trafik. Med andre ord har man trods højsæsonen, skoven og stranden i fred.
~
GRUNDEN
Grunden er tænkt som en skov - og naturgrund. Der skal ikke slås græs eller klippes hæk.
Her får naturen lov til at udfolde sig. Der er suppleret med lidt fyr og lyng for at understrege den karakter der findes i området.
Grundens naturlige beskaffenhed tiltrækker områdets dyr og det er ikke usædvanligt at der både om morgenen og om aftenen går råvildt, fasaner og harer og græsser.
I søen er der et mangfoldigt fugleliv på alle tider af året.
~
TERASSEN
Den lille skovvej ender ved gavlen på skuret. Herfra træder du op på et trædæk som fører dig hævet over skovbunden hen til sommerhuset og til den store terrasse der forbinder alle husets rum.
På den store terrasse er der mulighed for at sidde i solen morgen, middag og aften.
~
HUSET
Huset er disponeret som et tofamiliehus med i alt 8 sovepladser.
Huset er opdelt således, at der er i to afdelinger, en afdeling med toilet/bad og 4 sovepladser og en afdeling med toilet/bad, 4 sovepladser, stue, spisestue og køkken. De to afdelinger er sammenhængende via den overdækkede terrasse.
Den overdækkede terrasse er ideel til de dage og aftner hvor det kan regne let, men hvor man stadig har lyst til at nyde naturen udenfor.
Den opdelte disponering betyder, at to familier kan vælge at være sammen eller være hver for sig.
Huset er arkitekttegnet, og det været en strategi fra starten at tænke naturen ind i huset således at naturen visuelt hele tiden er til stede i alle rum.
De store skydedørspartier i spisestuen, dagligstuen og køkkenet sikrer gennemlysning på tværs af huset. Mod øst stråler solen ind om morgenen og om eftermiddagen og aftenen falder det bløde aftenlys ind af de store vinduespartier ud mod søen.
Huset er moderne med store vinduer og loft til kip, men samtidig er der en atmosfære af hygge og tryghed, der er med andre ord bare utrolig rart at være.
~
INDVENDIGE MATERIALER
I alle opholdsrum er overflader af træ. På gulvet er der massiv Eg fra Junckers.
På vægge og lofter er der lagt et hvidmalet panelbrædt med meget lille fals så brædderne skaber en sammenhængende overflade, der reflekterer lyset fra gulvet rundt i rummet.
Alle vinduespartier står med rå fyrtræs overflade med klar lak og sammen med de utraditionelle lysninger ligeledes i rå fyrretræ med klar lak skaber vinduerne små og store billeder der indrammer naturen udenfor.
Alle indvendige døre og lamper over køkkenet og spisepladsen er egefineret og skaber sammen med køkkenet, en sammenhæng i valget af materialerne.
Skabe og køjesenge i værelserne er specielt designet til huset.
Imellem køkken og spisestuen, står den store opmurede skorsten i blødstrøgne tegl og kalkmørtel med indmuret pejseindsats, hvilket giver et fint og taktilt modspil til trægulvet, trækøkkenet og trævæggene.
De italienske fliser foran pejsen er håndlavede fra Made A Mano.
På begge badeværelser er vægge beklædt med 10x10cm hvide blanke fliser og hvid fuge, et tidløst og klassiske valg. På gulvet er der valgt kvadratiske lyse fliser med et diskret cirkelmotiv. Fliserne er fra Fired Earth. Enkeltheden i badeværelserne understreges af de træindrammede vinduer og hylder der skaber en sammenhæng til resten af huset.
I køkkenet over bordpladen findes de samme små fliser og hylde som på badeværelserne.
~
UDVENDIGE OG INDVENDIGE MATERIALER
Udvendigt er huset beklædt med Superwood, både på facader og på taget.
På taget ligger de fer-not på et undertag som er et helt traditionelt med 2 lag pap på høvlede og pløjede brædder.
Både facader, tag og terrasse vil med tiden få den grå overflade der kendetegner ubehandlet træ.
Terassen er lagt med Thermowood træ. Thermowood har lang holdbarhed uden brug af forurenende kemi. Thermotræ er de nye bæredygtige løsninger, der ligesom Superwood, også har lang levetid uden at træet behøver overfladebehandling.
Vinduer og dørpartier er af træ-alu. Overfladen er malet i tonen Gris Sable, hvilken har en anelse grafit i malingen som giver et let spil i overfladen op imod de kommende grå træfacader.
~
SKUR
Skuret er ligeledes beklædt med Superwood, både på tag og facader. Taget forsætter ud over en udebruser hvor man kan stå og skylle sig i varmt vand efter en badetur.
Skuret er isoleret både i terrændæk, vægge og tag.
Der er indlagt vand og El.
~
ENEGRI OG BÆREDYGTIGHED
Alle facader og tagflader og terrasser er beklædt med bæredygtigt træ uden brug af farlig eller forurenende kemi.
Hele huset er isoleret efter helårshus standard, hvilket også afspejler sig i varmeregningen.
Varmeforsyningen sker via den store luft-til-vand varmepumpe der leverer varmt vand både til brugsvand og til rumopvarmning.
Alle gulve er med gulvvarme.
Alle vinduer og døre er med lav-energi glas.
Alt træ der er brugt til konstruktioner er FSC mærket.
Det var den lange udgave. Den korte udgave er, at denne perle er uden sidestykke. En once-in-a-life-time mulighed.

BLIV KONTAKTET


FØLG OS PÅ INSTAGRAM