Røstadvej 3, 3760 Gudhjem – Löwe Bruun Bornholm

Røstadvej 3 , Rø
3760 Gudhjem

OM BOLIGEN


TOTAL ISTANDSAT OG UDEN BOPÆLSPLIGT

Uovertruffen charmende landsted, der med sin beliggenhed højt hævet i det let kuperede landskab, midt mellem skov, marker, klipper og Østersøen, muliggør at udleve en drøm, som så mange familier går med - nemlig at leve det gode simple liv på Bornholm. Ikke to havudsigter er ens, men udsigten fra Røstadvej 3 er intet mindre end fænomenal. Her har du milevid udsigt over marker, Østersøen og Gudhjem, over Christiansø og til Hammerknuden - og helt til Sverige i klart vejr. Suverænt beliggende mellem Gudhjem og Rø. 

Mange generationers historie har slået deres folder her - en fortælling som de nuværende ejere har lyttet til og det seneste år har de æret stedet med en forrygende istandsættelse af ejendommens hovedhus samt feriebolig. Det er her lykkedes at skabe et komplet luksuriøst fristed privat trukket tilbage og alligevel med så ren og uforstyrret en udsigt - uden indkig udefra. Ejendommen består af et toetagers stuehus på 170 m2 med kælder, samt en 75 m2 separat feriebolig med egen terrasse, et orangeri og to lader inkl. to garager - heraf den ene med ladeboks. Hovedhuset og de tre længer danner rammen om den hyggelig gårdsplads, der fungerer som et naturligt samlingspunkt for stedet. Omkring gården er der ny indhegning til mindre dyrehold. Ydermere kan nævnes:

  • Praktisk entre med indgang til smukt åben hall
  • Nyt køkken med smukkeste porcelænsbrændeovn og med direkte udgang til stor terrasse
  • Den store vest vendte træterrasse ligger hævet i niveau, hvilket giver og en helt fantastiske udsigt til de mest magiske solnedgange
  • Tilstødende stor stue - også med direkte adgang til haven og den fineste uforstyrrede udsigt over Østersøen
  • Gamle fine plankegulve og smukkeste fyldningsdøre
  • Originale topsprossede vinduer med Optoglas®
  • Moderniseret flisebadeværelse med gulvvarme
  • Separat toilet med gulvvarme
  • 1. sal med fritlagte hanebånd, hems og dejlig rummelig opholdsstue samt stort soveværelse
  • Fra 1. salen er der en fortræffelig udsigt mod havet og uendelig meget skønhed
  • Anvendelig kælder med nyt vaskebord/område og gode tørre rum til opmagasinering
  • Ferieboligen har nyt køkken, nyt varmeanlæg og indeholder i dag to stuer, to værelser og badeværelse med gulvvarme
  • Grunden fordeler sig på 6.936 m2 betagende natur med gamle frugttræer, vildtvoksende flora, plæner, dyreindhegning 
  • På grunden er der masser af plads til både rundbold, barneleg og mindre dyrehold
  • Hyggeligste havestue/drivhus til vækst og liv året rundt
  • Huset indeholder i dag to soveværelser + hems, men kan nemt indrettes med flere værelser til den store familie ? Fx kan der etableres fire soveværelser på 1. salen
  • Bemærk landstedet er uden bopælspligt

Der er etableret vindmølle, solfangere og varmepumpe, der gør at huset i dag er energiklasse C og omkostningerne til el og varme er minimale. En forrygende ejendom, som tilbyder den ultimative ro i naturskønne omgivelser med kort afstand til havet, Rø plantage, Rø og Gudhjem.

Bo her hele året, noget af året eller blot anvend stedet som sommerhus. Er du naturmenneske eller til det spirituelle er det bare at sætte i gang, for her er indlagt “høj energi” fra naturens side. Er du kreativ vil dette sted inspirere dig, og fylde dig med nye indtryk dagligt. Går du med drømme om at anvende de 2 længer til et større retreat, event eller feriested, så er dette også en mulighed. Sæt i gang.

BOLIGAREAL M2
170
GRUND STØRRELSE M2
6936
KÆLDER STØRRELSE M2
48
VÆRELSER
11
ENERGIMÆRKE
C
EJENDOMSTYPE
SOMMERHUS

BLIV KONTAKTET

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Löwe Bruun på +45 71 72 73 95.


FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Til top