Skovgade 9 , Svaneke
3740 Svaneke
OM BOLIGEN
SOMMERHUS I 1. RÆKKE TIL VANDET I SVANEKE
Det er tæt på aldrig, at der udbydes et sommerhus i 1. række til vandet i Svaneke. Mest fordi at der er ekstremt få huse med sommerhusstatus i Svaneke, da byen som bekendt har bopælspligt. Samtidig er der ekstremt få huse, der ligger i første række til havet i selve Svaneke. Men nu har du muligheden for at blive den lykkelige ejer af et lille sommerhus fra 1851 direkte til havet. Til huset hører den fineste lille private have, der støder op til grusstien, der løber fra havnen mod fyrtårnet og videre til den hyggelige lille sandstrand midt i klipperne, Hullehavn. Sommerhuset bemærker sig desuden ved:
- Praktisk lille vindfang med plads til vaskemaskine
- Hyggeligste køkken fuld af nostalgi, hvor opvasken tages med udsigt til havet
- Sammenhængende stue med plads til spisebord, sofa, lænestole og hyggeligt brændeovn - alt med havudsigt selvfølgelig
- Tilstødende lille værelse med køjeseng
- Soveværelse med plads til dobbeltseng og skab
- Lille mellemgang med brus og toilet
- Direkte udgang til haven fra mellemgang
Dette er et sjældent udbudt og helt enormt livsbekræftende sted – et stenkast fra havet og midt i hjertet af byen over alle byer på Bornholm, Svaneke. I sit væsen en mageløs del af byens kulturarv, der rummer alverdens muligheder for den næste ejer. Huset trænger til opdatering, men rummer stort potentiale. Førstesalen er i dag uudnyttet, men her vil der kunne indrettes ekstra sovepladser.