Helgolandsgade 9A+B, 3740 Svaneke – Löwe Bruun Bornholm

Helgolandsgade 9A+B , Svaneke
3740 Svaneke

OM BOLIGEN


STORT BYHUS MED HAVUDSIGT OG STOR HAVE


At bo helt tæt ved vandet giver en ro. En ro som skabes af vandets evige lyd, fine bevægelser og grandiose udkig. Det er en livsgave at få lov til at bo tæt ved havet, og ovenikøbet at kunne se det er stort. På Helgolandsgade 9 vil du høre, se og mærke havet. Her bor du blot 75 meter fra klipperne, anden række til havet, med en stor have og et hus med hele 174 m2 under tag. Her ved man, at man bor i en af Danmarks smukkeste købstader, for uanset hvor man kigger hen af de snævre gader, er husene særdeles velholdte. Ejendommen er opført i 1746 og er en væsentlig del af Svanekes historiske bybillede, med bindingsværk og stengærde. Ejendommen bemærker sig desuden ved:


  • Midt i historiske Svaneke i 2. række til Østersøen
  • Veldisponeret ejendom med hele fire soveværelser på 1. salen, to store stuer, to køkkener, to entreer og to badeværelser
  • Fra ejendommen er der hele tre udgange direkte til haven 
  • Fra næsten alle husets rum er der havudsigt eller glimt af havet
  • Grunden, med sine 518 m2, er usædvanlig stor for en Svaneke have og byder på mange mulige uderum og anvendelsesmuligheder
  • I dag har du således både et kæmpe flisebelagt terrasseområde med aftensol, en græsplæne til leg, legehus, trampolin, rutschebane, garage, højbede og et lille ildsted - alle med havudsigt
  • Det idylliske stengærde mod havet danner forgrund for havets mange stemningsbilleder, og netop her finder du havens hjerte, den overdækkede terrasse, hvorfra du har fri havudsigt
  • Den overdækkede terrasse oser af sydlandsk stemning med vinstokke, tomatplaner og langbord, der indbyder til havefest og langbordsmiddage til den lyse morgen i læ for vind og vejr
  • Overordnet et velholdt hus med nyere vinduer, pæn facade og tag
  • Rundt hjørnet fra huset finder du havnen med alt dens maritime liv, restauranter, Svanekebrød, sauna og biograf
  • Går du tre minutter længere op igennem byen finder du Torvet i Svaneke, der er byens hyggelige samlingspunkt, hvor der året rundt afholdes markedsdage. Her finder du desuden fine restaurant Vinøst, øens ældste købmand, Svaneke Bolcher, SuperBrugsen og den legendariske bodega, Søllings Bodega
  • Ønsker du mere natur er der blot 200 meter til Nordskoven med den smukkeste kyststi til Listed
  • Svaneke byder desuden på en velfungerende friskole og flere institutioner

    **Bemærk: Boligen er med bopælspligt

KONTANT
3.850.000 DKK
EJERUDGIFT/MD
2.547
BOLIGAREAL M2
174
GRUND STØRRELSE M2
518
VÆRELSER
6
ENERGIMÆRKE
C
EJENDOMSTYPE
VILLA

BLIV KONTAKTET

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Löwe Bruun på +45 71 72 73 95.


FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Til top