Vestergade 31, 3790 Hasle – Löwe Bruun Bornholm

Vestergade 31 , Hasle
3790 Hasle

OM BOLIGEN


HISTORISK OG HERSKABELIG SOMMERRESIDENS MED KÆMPE HAVE 


Midt i en fortryllende have fortælles et vidunderligt eventyr om storslåethed, klasse og sjældent set herskabelighed på Bornholm. "Bolbrohus", en historisk ejendom fra 1777 med fritidshusstatus, er placeret midt i Hasle. Grunden, der nok mest retmæssigt kan betegnes som en park, støder op til ikke mindre end 13 matrikler og har den fineste udsigt over havet. Her får du lov til at gå i Karen Blixens nieces fodspor anført af velhaverfamilien fra slægten efter den københavnske grosserer, Julius Kopp. Historierne nærmest driver ad væggene og blandt dens ejere tæller foruden Familien Kopp også HC Siersted og hans familie. Huset har været i den samme familie de sidste 150 år, og familien er kommet fast på ejendommen to måneder hver sommer igennem alle årene. Husets 207 m2 står stadig nærmest uberørt og straks man træder ind af døren, bliver man hensat til start 1900-tallet. Her er blevet holdt et utal af herskabelige embedsmændsmiddage, med dans til den lyse morgen på de bonede gulve. Hovedhuset er indrettet som en klassisk palævilla med smukke forførende stuer med dobbeltdøre til havet, herreværelse, gæsteværelser, charmerende landkøkken og på 1. salen, der står uudnyttet som loftrum, er der i hver gavl et ungepigeværelse. Huset bemærker sig desuden ved: 


  • Helt ugeneret parklignende have med stengærde
  • Haven oser af charme og historier, med et kæmpe nærmest liggende morbærtræ samt alverdens frugttræer, staudebede, buske mm 
  • Udsigt ud over Østersøen både fra ejendommen  og haven
  • Hovedhuset står nærmest uspoleret og man bliver hensat til en anden tid 
  • Mulighed for inddragelse 1. sal, hvilket ville give et samlet boligareal på 414 m2
  • Kviste fra 1. salen ville give en hel uovertruffen udsigt


Uden sidestykke det største sommerhus med grund på Bornholm, placeret midt i en by med bopælspligt. Her har du at gøre med en kulturarv og en historie - en historie der aldrig har været til salg. Overalt fremstår ejendommen særdeles original og indbydende, og fra hvert et rum i hovedhuset og fra hver en krog i haven kan der fortælles beretninger fra danmarkshistorien. Måske skal dine livsdrømme være den nye fortæller i det næste store kapitel om Bolbrohus.

KONTANT
4.500.000 DKK
EJERUDGIFT/MD
2.806
BOLIGAREAL M2
207
GRUND STØRRELSE M2
3309
VÆRELSER
6
EJENDOMSTYPE
SOMMERHUS

BLIV KONTAKTET

Tak for din henvendelse - vi kontakter dig hurtigst muligt.

Din henvendelse kunne desværre ikke sendes. Kontakt Löwe Bruun på +45 71 72 73 95.


FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Til top