Melstedvej 36 , Saltuna
3760 Gudhjem
OM BOLIGEN
ATMOSFÆREFYLDT OG GENNEMFØRT TIL MINDSTE DETALJE
Ord kan ikke beskrive, hvor fuldstændig fortryllende denne ejendom og dennes helt igennem avantgarde have, med både havestue og to orangerier er. Ejendommen ligger i første række til klippekysten, mellem Gudhjem og Svaneke, med udsigt til Christiansø. Ejendommen gør sig perfekt til f.eks kunstneren, der ønsker eget værksted og atelier, eller til flergenerationsfamilien, da ejendommen både har hovedhus og separat stort gæsteanneks med hele tre værelser, køkken, bad og stue. Ejendommen gør sig desuden bemærket ved:
- Flot anlagt gårdsplads med carport og indgang til den mest idylliske gårdhave med kæmpe figentræ, små stier og masser af solkroge
- Ejendommen består af tre længer med hovedhus, gæsteanneks, to værksteder, en havestue, to orangerier og garage
- Både inde og ude bliver man hensat til en blanding mellem ny nordisk og fransk avantgardestil – helt uovertruffen gennemført og gennemtænkt
- Hovedhuset har højt til loftet, masser af lys, brændeovn og dejlig stor stue og spisestue. Fint køkken med udsigt til Østersøen. Lækkert badeværelse. På 1.salen stort kreativt alrum og soveværelse. Der kan nemt laves flere værelser på 1. salen
- Sprossede vinduer og udgang til haven fra to forskellige udgange med dobbeltdøre
- Frit udsyn over Østersøen og den rå klippekyst og helt til Christiansø
- På den anden side af huset er der udsyn til markerne og skov
- Gæsteanneks har hele tre værelser, rummelig stue og godt køkken og bad og med udsigt over Østersøen
- Både et ”hende” og et ”han” værksted – begge ekstremt charmerende og funktionelt indrettetede med masser af bordpladeplads mm
- Haven er uden sammenligning den mest gennemførte have, der har taget mange år om at gro til den stand og botaniske flora den har i dag
- Haven har et væld af blomster, træer og buske i et farvekoordineret inferno -nøje anlagt til at følge sæsonen. Nævnes kan bl.a. kæmpe pergola med guldregn, alverdens rosesorter, iris, magnolia, allium, geoginer, cornuskousa, klokkeanker, engletrompet, dahlia, høstanemoner, gamle frugtræer, bonderose, sankt hansurt, figentræ, kæmpe rhododendron, alverdens afarter af tulipaner, klementis, kæmpe valmuer, påskeklokker, blå anemone og vi kunne blive ved
- En botanisk labyrint udført med buksbom i alverdens former
- Springvand og betonfundament
- Hele to orangerier – der er bygget efter alle botaniske regler blandet med uendelig meget charme
- Charmerende havestue med masser af lys og plads til at lave mad og med tilhørende terrasse og solkrog
En helt igennem fantastisk og unik ejendom med en skøn atmosfære. Perfekt til den kreative (have)familie.